De små historier - om personer, steder, begivenheder - føer sig sammen til den store historie - om verden af i går, i dag og i morgen. Det er de små historier, der gør den store historie levende, og den store historie sætter de små historier på plads, ved siden af hinanden, i rækkefølge, i et ’før’ og et ’efter’.
Mennesker har behov for historier, for fortællinger, bl.a. for at vi kan se vores eget liv i en meningsfuld sammenhæng. Hvordan bliver fortællingerne til? Hvordan udformes den gode historie? Ved hjælp af narrativer skabes den sammenhængende historie, men det betyder også at der kan skabes flere samtidige historier på grundlag af de samme begivenheder.
Det er en kendt sag, at det er sejrherren der skriver historien. Det gælder fra de ældste tider til i dag, fra romerne til Irakkrigen. Når man betragter den vestlige verdens historie kan man undre sig over, hvordan fortidens mennesker dog har kunnet tro på de utroligste ting, blot fordi de stod i historiebøgerne - men er vi i virkeligheden ret meget bedre i dag?
I foredraget ser vi nærmere på nogle af de fordrejning, omskrivninger, fortielser og rene og skære løgne, det gennem tiden er lykkedes at gøre til urokkelige sandheder i offentlighedens øne. Vi vil få at se, hvordan dét, vi troede var helte og skurke, i virkeligheden er slyngler og skurke. Historiens helte får et eftertrykkeligt hak i tuden (og en enkelt skurk eller to får måske også en slags oprejsning...) Foredragsholderen er uddannet historiker - og således selv professionel, eksamineret løgner ;-).
I 1788 faldt præsten Ludvig Boesen død om i sin kirke i Vigerslev (Nordfyn) foran altret og hele menigheden. Det var en dramatisk afslutning på et mere stilfærdigt, men interessant liv og levnet. Boesen var præst og født i Kerteminde i 1733, men også historiker. Præstens rolle for historieskrivningen i Danmark er imidlertid noget overset. Foredraget vil sætte fokus på både Boesens liv og hans rolle som historiker i et større nationalt perspektiv.
Gennem to et halvt år er langt over 2000 breve og et antal dagbøger skrevet af Fynbomalerne, Alhed og Johannes Larsen, Anna og Fritz Syberg m.fl., blevet renskrevet, digitaliseret og lagt ud til offentligheden. I foredraget gives nogle eksempler fra materialet med tilhørende fortællinger om nogle af de fynske malere.
En sonetkrans med tekst af Inger Christensen og musik af Carl Erik Lundgaard
Sonetkransen opføres som vokalt og instrumentalt værk.
I 1904 føder den ugifte 23 årige Ane Marie Kristine Jakobine Sørensen - foredragsholderens farmor - en datter, som vokser op hos forældrene i Vendsyssel. Selv tager hun til Aarhus, hvor hun gifter sig med murersvend Søren Frandsen. Parret får fem børn og et langt liv sammen - uden at hun på noget tidspunkt fortæller mand og børn om datteren.
Igennem flere århundreder fik mange fattige tjenestepiger såkaldt uægte børn. Mange kvinder fik hårde fængselsstraffe, andre dødsstraffe, hvis de dræbte deres barn eller det blot døde.
Historien om den enlige mor fortælles gennem en række kvindeskæbner fra 1700-tallet og op til midten af 1950’erne. Historien handler også om de mange forbedringer, der skete for kvinderne især i 1900-tallet, som seksualoplysning, mødrehjælp og fri abort.
Det historiske byomdannelsesprojekt i Odense. Besøg på Infocenter ’Fra gade til by’
Rundvisning på Odense Rådhus. Betaling for bus Kerteminde-Odense t/r kr. 50,00
De forskellige kvarterer i byen har hver deres historie, som er resultatet af en historisk udvikling, der har gjort Kerteminde til den by, den er i dag. Hør om hvordan den lille fiskerflække udviklede sig til en købstad, der siden fik villakvarterer, fabriksområder, parcelhuskvarterer og rekreative områder.
Det går hurtigere og hurtigere derude, verden bliver mere og mere kompleks, det bliver stadigt sværere at fatte, hvordan det hele hænger sammen. Og midt i det hele får vi at vide, at vore medier er fulde af løgn! Så hvad skal man tro? Er der noget man i det hele taget kan tro på? Fylder de os med løgn? Journalist og forfatter Thomas Ubbesen guider os i dette foredrag gennem mediernes verden og giver sit bud på, om der efterhånden er noget tilbage, som vi kan stole på.
To gange har Lars Toft Rasmussen cyklet tværs over USA, i alt mere end 9000 km. Det gjorde han for at lære de konservative - dem der stemmer på Trump - bedre at kende. I sit foredrag forsøger han at forklare, hvad der bragte den kontroversielle præsident til magten.
Bogen 'Blod og jord' udkom i april 2018. Det er en dokumentarisk fortælling om fire unge mænd fra hhv. det tyske og det danske mindretal, der under Anden Verdenskrig - nogle frivilligt, andre mod deres nationale overbevisning - trækker i trøen og kæmper for Nazityskland. De fire forlader hjemmet i det dansk-tyske grænseland med vidt forskellige baggrunde og hvirvles ind i krigen, hvor de bliver vidne til ødelæggelser og grusomheder ved fronten, sendes i krigsfangelejr og trækkes gennem efterkrigstidens retslige opgør. Alt sammen beskrevet på baggrund af personlige breve, dagbogsoptegnelser, interviews og erindringer suppleret af historiske detaljer og fakta.
Bogen er endvidere en spejling af grænselandets møsommelige udvikling fra konfliktzone mellem dansk og tysk til en tilstand af fordragelighed og samarbejde på tværs af nationale forskelle.
Forfatteren stammer selv fra det danske mindretal i Sydslesvig. Foredraget ser på baggrunden for bogen og byder på oplæsning, som tegner et billede af de fire hovedpersoner.
Mine historiske fortællinger bygger på grundig research. Publikum får ‘en sand historie’. Men det er pakket ind som en fortælling, så man ikke bare får noget at vide, men samtidig også får en stor oplevelse og kan leve sig ind i de begivenheder, jeg fortæller om:
Når en lavning i landskabet stadig den dag i dag bærer navnet ’Nederlagsdalen’ - så ved man, at noget gik grueligt galt her engang.
Det er her, ved Nederlagsdalen, at Grevens Fejde blev afgjort d. 11. juni 1535. Greven tabte - og det skyldtes, at hans soldater havde banket præsten i Svanninge.
Den verdenskendte danske astronom, Tycho Brahe, døde den 24. oktober 1601 efter 11 dages pludselig opstået sygdom. Allerede kort tid efter opstod der rygter om årsagen til hans død. Mindre end 2 år efter udgav William Shakespeares skuespillet Hamlet, der foregik på Kronborg og hvor kongen blev myrdet med gift. Ganske vist var der indtil flere mulige inspirationskilder til Hamlet, både Shakespeares 11-årige søn, Hamnets, død og det ældre nu forsvundne skuespil Amleth. Men i samtiden så man Hamlets død som en parallel til Tycho Brahes død. Rygterne fortsatte og ville tilsyneladende ingen ende tage. Så sent som i 2004 udgav ægteparret Gilder and Gilder en populærvidenskabelig bog, The Heavenly Intrigue, hvori de hævdede, at Johannes Kepler havde myrdet Tycho Brahe med kviksølv. For at få endelig klarhed over mysteriet åbnede et bi-nationalt forskerhold fra Danmark og Tjekkiet i 2010 Tycho Brahes grav og udtog prøver af Tycho og hans hustru Kirstine Barbaras skeletter. Prøverne blev undersøgt af retsmedicinere og
kemikere for at kaste lys over dødsårsagen. I foredraget vil jeg fremlægge resultaterne af de analytisk kemiske undersøgelser, som leder til en klar konklusion om, hvorvidt Tycho Brahe blev myrdet med kviksølv eller ej.
Samkørsel i deltagernes egne biler.
På knæ for livet er en parbiografi om Halfdan Rasmussen (1915-2002) og Ester Nagel (1918-2005) med fokus på deres ægteskab og med nedslag i de to forfatterskaber. Halfdan Rasmussen og Ester Nagel var begge betydelige forfattere i deres samtid og indgik i tidens kulturelle og litterære strømninger. Ester med humor, ironi og absurde skildringer af kønsskævhed, social skævhed og racisme - Halfdan med fornyende tosserier, sproglegende børnerim og med et kritisk blik for social uretfærdighed i rejsedigte om fattige folk i diktaturerne i Spanien, Portugal og Grækenland. Biografien er den første, der stiller skarpt på begge forfattere, og forfatteren har haft adgang til et enestående kildemateriale, som Ester Nagel testamenterede til hende.
Om mit liv og mit arbejde: Opvækst, uddannelser, bofællesskaber, værksted (det trygge sneglehus i min tilværelse), lokalsamfundet, naturen og heldige tilfældigheder m.m. Jeg er vist som en ko: tygger drøv på ovenstående elementer og gylper noget op af og til, som jeg gerne vil dele med andre Mit liv føles som en spændende opdagelsesrejse - meget lokalt - og helt uden faste mål.
Vi synger deltagernes yndlingssange fra høskolesangbogen - ledsaget af nogle ord om, hvorfor den sang er noget særligt.
Vi ser tilbage på forårets oplevelser, krydret med deltagernes egne oplevelser.
Et foredrag fyldt med gode historier - anekdoter og nogle af lignelserne. Gamle og nye historier, der kredser om spørgsmålet: Hvordan kommer vi ind i Himmerige? - Vi skal jo først snakke med Sankt Peter...
Én af dem, der fortalte flere anskuelige og tankevækkende historier om scenen ved Himmerigets port var Mark Twain. Og H. C. Andersen. Han brugte temaet i sit personlige hævntogt mod Heiberg - som havde brugt temaet i 'En sjæl efter døden'. - Og så er der jo alle de dagsaktuelle vittigheder... Anekdoter, genfortælling, lignelser - og ikke mindst livsbetragtninger om, hvordan man kommer i mål.
Foredraget omtaler de mange forestillinger, der findes, om Sankt Peter med nøglerne til Himmerigets port. De er forbløffende sejlivede. Hvorfor? Og hvor stammer de fra? Fra Biblen, selvfølgelig. Men kun derfra?
Med spørgsmålet om Sankt Peter har vi en forfriskende ny indfaldsvinkel til mange alvorlige spørgsmål - samtidig belyses en del teologiske emner fra en ny synsvinkel.