Det, der skaber os mennesker, er vores relationer til andre, vores kommunikation. Vi fødes ind i fællesskaber - det er det vi kalder kultur og slægtskaber - vi opnår fællesskaber gennem livet - skolegang, arbejde, parforhold - og vi vælger fællesskaber i valget af venner, interesser og valgt identitet. I efterårets løb vil vi se på forskellige fællesskaber i det, der kan kaldes den individualistiske tidsalder, og på udfordringer til fællesskaberne.
H.C. Andersen (1805-1875) levede og virkede som kunstner i en tid, hvor en række gamle typer af fællesskab gik under, mens nye opstod. Individet og det individuelle vinder frem i kærlighed, kunst og kristendom, og alt det danner basis for en egentlig national kultur, som H.C. Andersen både lovpriste og var betænkelig ved. Alt dette afspejles i hans kunst, i eventyrene, romanerne, digtene. Det vil jeg glæde mig til at berette om.
Kirkegårdskulturen er under forandring, og måske er en vigtig del af den danske kultur ved at forsvinde. En rundtur på Kerteminde Ny Kirkegård med samtaler om gravsteder og begravelsesformer.
Fællesskaber kan også være digitale. Hvad betyder det for fællesskabet? og hvilke udfordringer kan de digitale fællesskaber bringe?
Foredraget vil være et diskussionsoplæg og give konkrete eksempler på digitale fællesskabers styrker og svagheder. Undervejs skal vi også tale om mediesocialitet og deltagelse.
Et foredrag med humor, musik, fortælling og parodier på nogle af de musikalske hovedpersoner i de år. Det bliver med sange lige fra storkespringvandet til Dæmonernes Plads. De dejlige kvindesagssange, om hønsestrik, betonhjertet på rekreation.
Om danske værdifællesskaber: Hvornår er noget ’dansk’? Det er et spørgsmål, der kan undersøges ved at se på, hvilke værdier der identificeres og opleves som ’danske’. Vi vil forsøge at nå rundt om dette store, nuancerede og til tider flyvske fællesskab ved at bruge Danmarkskanon-projektet fra 2016 som eksempel på, hvilke slags værdifællesskaber der identificeres som danske.
Hvis børn skal føle sig anerkendte og uundværlige, er det vigtigt, at fællesskaberne understøttes i alle de miljøer, barnet befinder sig i. Uanset om barnet er i børnehave, skole, SFO, til sport, til spejder eller på besøg hos venner og familie, skal de voksne være gode rollemodeller og tage ansvaret og understøtte fællesskabet.
At understøtte inklusion og stærke udviklende fællesskaber skal være en kultur, der gennemsyrer alle børn og voksne, - uanset om det er forældre, bedsteforældre, professionelle eller frivillige.
Vi har alle et medansvar!
Når alle ens faste holdepunkter i en hverdag forsvinder, rutiner bliver væk og ordet omstillingsparathed bliver ens mest brugte ord, finder man ud af hvor vigtigt fællesskabet er. På Verdensholdet har vi brugt fællesskabet som fundamentet for alle de oplevelser og udfordringer vi har stået overfor. Dette er en fortælling om hvordan en verdensturné, shows, workshops og oplevelser alle bunder i det samme udgangspunkt: Fællesskabet.
I foredraget vil jeg bl.a. beskæftige mig med:
Det kristne fællesskabs oprindelse - er der noget særligt, vi har med os fra det nye testamente?
Det klassiske dilemma - forholdet mellem kirken og verden - menigheden og det omgivne samfund.
Det særligt danske - hvad kom Grundtvig til at betyde for det folkekirkelige fællesskab?
De mange forskellige former for fællesskab, som kirken i dag er rammen om - hvad skal vi med dem?
Hvad sker der med de kirkelige fællesskaber i en digital verden?
"Et folks litteratur fremstiller [...] dets anskuelsers og følelsers historie, proklamerede Georg Brandes for snart 150 år siden. For Brandes var det relevant at tage temperaturen på nationens kulturelle tilstand i samtidslitteraturen. Gennem de seneste 150 år er vi imidlertid blevet beriget med en noget større bestand af medier end på Brandes’ tid, og spørgsmålet er da: er det i dag gennem helt andre medier end bogmediet, vores anskuelsers og følelsers historie bliver fortalt - og er vi ikke snarere mange mere eller mindre adskilte fællesskaber end ét fællesskab?
Kjerteminde Avis har haft mange hårde tider og ofte kun lige overlevet, og nu kæmper den sejt videre som netavis. Hør om næsten 140 års aviser, og hvordan indholdet har ændret sig fra dengang, hvor Kjerteminde Avis havde egne korrespondenter i de europæiske hovedstæder, til nu, hvor det er den sikre kilde til små, lokale nyheder.
Vi besøger Fjord&Bælt, og Mette Thybo fortæller om de to centre, som både er turistattraktioner og forskningsinstitutioner, om de visioner, der arbejdes ud fra i samarbejdet og om fremtidsperspektiverne for Fjord&Bælt.
Danmark er blevet et samfund, som ikke længere formår at give de dårligst stillede den støtte, som gør, at de kan udvikle sig og blive en del af fællesskabet. I stedet henviser velfærdssamfundets institutioner i stigende omfang børn, unge og voksne til et liv i udenforskab, dvs. uden mulighed for hverken at bidrage til fællesskabet eller blive herre i eget hus. Derfor skal det danske velfærdssamfund forandres.
Hør om hødepunkter, lavpunkter og en travl hverdag i borgmesterens liv.
Hvad er det, der får én til at bruge så meget tid på politik og samtidigt gå efter at stå på øretævernes holdeplads.
Hvilke drømme og muligheder er der for Kerteminde Kommune set fra Borgmesterens vindue.
Kultur og kunst bidrager til at skabe fællesskab og fornyelse. Foredraget inviterer på en kulturhistorisk rejse gennem Danmark fra 1800-tallet til nu. Turen går fra Samsø over Odense til København. Det belyser fællesskaber fra de lokale over det nationale og til de globale. Små personlige fortællinger bliver til en større fortælling om dansk kultur i fortid, nutid og fremtid. Lars Høbye har arbejdet med kultur og kulturudvikling i fire årtier i universitetsverdenen, høskoleverdenen og som embedsmand.
I løbet af dette foredrag synger Jeannet Ulrikkeholm franske og danske kærlighedssange. Hun akkompagnerer på guitar, lut og cello, og vi er med på fællessang. Der er historier om sangene, så man får stof til eftertanke. Der er mange forskellige typer sange: folkesange, grandprixmelodier, fredssange, hyrdesange, fædrelandssange. Fransk er er smukt sprog, men smukkest, når det synges.